Forvandlende forestilling om hjerneskade - forløbsfilm
У вашего броузера проблема в совместимости с HTML5
Afasi er en af de sprogvanskeligheder som kan opstå efter hjerneskade. Det er en frygtelig følge som isolerer og stigmatiserer den ramte.
I efteråret 2016 samlede Hjerneskadeforeningen og Forvandlende Fortællinger en gruppe hjerneskaderamte som i forskellig grad var ramt af afasi eller anden sprogforstyrrelse som følge af skaden. Vi ville vise at selvom man har mistet store dele af sit sprog, har man stadig en masse at fortælle.
Sammen gennemgik gruppen et undervisningsforløb som kulminerede med en forestilling på Hovedbiblioteket i København. Biblioteket var den aften fyldt op af et publikum der fik en kæmpe oplevelse der spillede på hele følelsesregistret. Alle gik berigede derfra - men ingen i så høj grad som deltagerne som på kun seks uger havde udviklet sig sammen og delt bunkevis af både tårer og smil.
Denne film viser dig forløbet fra begyndelse til forestilling. Se med og bliv rørt.