У вашего броузера проблема в совместимости с HTML5
Som gammel skawbo – i øvrigt født i "Tante Lises Hus” på Højensvej i Gl. Skagen (Højen) havde jeg en lille miniferie på 3 dage i Gl. Skagen i begyndelsen af maj 2018.
Den 2. maj 2018 gik jeg en tur via Sømærket ud til sommerhuset ”Fellen” for at se den dødsdømte sommerhusruin, som havet var ved at æde sig ind på. En dejlig tur med sol fra en skyfri himmel og en svag vind fra sydvest. Et trist syn mødte mig – sommerhuset ”Fellen” er helt sikkert dødsdømt – dødsdømt det er ganske vist, måske allerede ved næste efterårsstorm. Jeg fik filmet det triste syn af sommerhusruinen ”Fellen”, som det tog sig ud den 2. maj 2018 sidst på formiddagen. Nærværende filmversion er med ændret underlægningsmusik fra ”So Dramatic” til ”Your Precious Love” med John Deley the 41 Players.
Her i slutningen af november er der sket en del med og omkring sommerhuset ”Fellen”, som måske slet ikke er så dødsdømt længere – det er ganske vist, ”Fellen” er en sejlivet overlever, som Rikke Kromann skriver i sin kommentar…
Denne video er filmet med smartphone OnePlus 5T...